NATURTRÆNING

Stress – Depression – Overvægt

 

Naturtræning er en motionsform, der er specielt konstrueret til motionsuvante og sygdomsramte og derfor tager hensyn til den enkeltes formåen. Træningen foregår kun udenfor – i skoven, på græsplænen eller stranden hele året rundt i al slags vejr.

Naturtræning er baseret på de sidste års forskning, der viser at ophold og træning i naturen er med til at øge menneskers livskvalitet både på det fysiske, psykiske og sociale plan.

Naturtræning er til dig, der er ramt af stress eller depression. Her kan træningen være med til at give dig med stress en indre ro og reducere stressen eller skabe en øget livsglæde til dig, der er ramt af en depression.

Naturtræning er også til dig, der aldrig har dyrket motion og/eller er svær overvægtig. Vil du gerne i gang med en sundere livsstil er Naturtræning er en blid opstart til gode motionsvaner. Holdet vil være rammen om det gode fællesskab.

Ved Naturtræning får du gennem forskellige aktiviteter i naturen og ved brug af naturen styrket din balance, puls, kraft og kropsfornemmelse. Alle disse faktorer er vigtige for, at du som menneske kan fungere bedst muligt. Styrkes disse faktorer giver det dig en bedre indsigt i dig selv og derved styrkes dit indre (selvværd). Desuden bliver du en del af et fællesskab, der er med til at styrke din almene trivsel.

Naturtræning hos Sand Natur kræver ikke fancy sportstøj. Det er vigtigste er, at du føler dig tilpas i tøjet og kan bevæge dig i det, samt at du har solidt fodtøj på til at bevæge i ujævnt terræn.

En forudsætning for at deltage på holdet er, at man kan klare at gå 2 kilometer i eget tempo.

Vælger du at deltage på et af mine hold, skal du være forberedt på, at vi har forskellige træningssteder. Der vil være mulighed for samkørsel, hvis du ikke selv har muligheden for transport.

Du skal være opmærksom på, at naturtræning er et motions-forløb og ikke omhandler terapi.

Jeg starter to daghold op i medio august. Et hold for stress/depressionsramte, samt et for overvægtige (min. +25 kg). Hold øje med min facebookside: Sand Natur eller tag kontakt for flere informationer.

Start: Der vil være løbende start, således at du får et klippekort med 8 klip.

Varighed: Et forløb varer 8 uger, hvor vi mødes èn gang i ugen á 1 ½ time. Der vil være plads til 12 deltager på et hold.

Sted: Mødestedet vil variere, da vi vil benytte os af Aabenraa og oplandets smukke skove og strande.

Pris: Et klippekort koster 1000 kr. som betales ved tilmelding.