Mit navn er Rikke Sand og jeg er indehaver af Sand Natur.
Min mange års erfaringer med friluftsliv og lærerjobbet på specialskoler har lagt grobund for min videre lyst til at formidle friluftsliv til børn og voksne med og uden særlige behov.
Jeg har over en årrække videreuddannet mig både pædagogisk og praktisk inden for friluftslivet. Det er blevet til et pædagogisk diplom i friluftsliv og udemotion samt naturformidler uddannelsen Ildfugl. Der ud over har jeg taget uddannelse i motorik, naturtræning og er instruktør i kano/kajak/SUP. Jeg har selvfølgelig også relevante førstehjælpskurser og sætter sikkerheden højt.